I dag har vi fået lidt mere at vide om, hvad der sker med affaldscontainerne.
Man forventer, at arbejdet begynder omkring d. 1. oktober (i år) og slutter omkring d. 1. marts 2023.
Det er ca. to måneder senere, end vi forventede. Det har dog været svært at få fat i stål – især til en fornuftig pris. Det er nu sket, og derfor kan Joca melde ud, hvad der sker, og hvornår det sker.
Der vil blive arbejdet vej for vej.
Man vil starte med de kvarterer, der ligger ved Æblevej, og fortsætte ved Pærevej herefter Blommevej og slutte med dem, der ligger ved Kirsebærvej.
Christian (projektleder hos Joca) vil i august måned få tegnet de sidste affaldsstationer op. Det samlede sæt tegninger vil blive sendt til ejendomsfunktion og afdelingsbestyrelse, som vi kan kommentere på. Fra vi får tegningerne og ind i september kan vi tilrette.