Seniormotion

Seniormotion

Vi er p.t. 10 medlemmer, der mødes hver mandag og torsdag i Vestlængen kl. 10.

Vores program er opdelt i 3 sektioner om mandagen:

Først forskellige øvelser, hvor vi får løsnet op omkring ømme muskler og samtidig får strammet andre op og får strakt ud. Vi er alle med til at lægge programmet, som vi kan ændre, hvis vi får behov for det. Vi deltager i øvelserne efter formåen, d.v.s. at nogle deltager i alle øvelser, mens andre kun deltager i nogle.

Derefter går vi videre til motionsredskaberne. Vi har mange redskaber til rådighed bl.a. løbebånd, motionscykler og romaskine. Det er helt op til den enkelte, hvilke redskaber man vælger og hvor meget man vil gøre ud af det.

Da det sociale samvær er vægtet højt, slutter vi mandagen af med at sidde og hygge evt. med vores medbragte mad/frugt og drikke.

Om torsdagen foregår det udelukkende individuelt med motionsredskaberne.

Vi er fyldt helt op på holdet, men hvis man er interesseret, kan man blive skrevet op ved henvendelse til én fra bestyrelsen.

Bestyrelsen består pr. marts 2019 af:
Formand: Kirsten Serber, 4095 0434
Kasserer: Lisbeth Sørensen, 2872 1391
Best.medlem: Evy Langballe, 2843 3760