Nyt om affaldsstationer

Vedr. affaldsstationen til Føllet og Tyren:

På trods af søgning i diverse tegninger over rør, kabler mm. i jorden samt søgning med en jordradar stødte entreprenørerne fra Birch Skov og Natur på et regnvandsrør omkring 2,4 m. nede.

Det betyder, at nogle af brøndene skal flyttes lidt mod øst. Her ligger dog et elkabel, så der er ikke meget plads til brøndene.

For at være 100 % sikre på kablets placering graver Birch sig frem til det. En eventuel flytning af kablet kræver en elektriker, så der graves d. 3/1. Her bliver rør, andre kabler og eventuelt det omtalte elkabel flyttet. Brøndene til containerne bliver sat ned d. 5/1. De skulle ellers være sat d. 20/12.

Birch

– har givet beboerne besked med seddel i brevsprækken

– har dækket hullet til med grus (ellers skrider hullet sammen)

– har flyttet kørepladerne ind over hullet

– flytter en brønd, som vognmanden har sat på stien på et hjørne

 

På Træets p-plads gør Birch følgende:

– hjemtager maskinerne

– rydder op på p-pladsen

Dvs. der skulle blive meget bedre plads til beboernes og gæsters biler.