Affaldssortering, ladestandere til el-biler og p-pladser

Affaldsortering

På afdelingsmødet sidst i oktober 2021 debatterede vi, hvordan vi skal have vores affaldssortering. Skal det være et skur med containere, skal det være nedgravede containere eller skal det være nedgravede containere og en enkelt container ved vores hoveddør? Flertallet stemte for, at der skulle udarbejdes forslag, som viser hvor og hvordan affaldssorteringen kunne være.
Under debatten stod det helt klart: ligegyldigt løsning, skulle den koste så få p-båse som muligt – og helst slet ingen. Ligeledes opfattede vi, at flertallet var for de nedgravede containere. Det er to af grundene til, at vi primært har koncentreret os om nedgravede containere.
Vi har naturligvis kikket på de andre muligheder også, og forkastet dem igen. Bl.a. må renovationspersonalet ikke gå længere væk fra p-pladsen end 20 m. Det betyder, at eventuelle containere ved hoveddørene skal vi selv køre ud på tømningsdagen og naturligvis tilbage igen. Et skur vi kræve plads minimum 20 m. fra p-pladsen. Ikke mange kvarterer har plads til dette, og så vil det koste -p-båse.

Vi har haft møde med repræsentanter fra Ballerup Kommune, Vestforbrænding og Joca (firmaet, som sælger containerne).

Ballerup Kommune har flyttet vores deadline. Vi skal nu give kommunen besked om, hvad vi ønsker, og hvor vi ønsker at placere det senest d. 1. april 2022.
Kommunen kommer med selve containeren og står efterfølgende for vedligeholdelse, herunder reparation og rengøring.
Vi står selv for at få gravet huller og få lavet en betonskal til containerne.

Vi har kikket på den nedgravede container, der hedder “VF 600”. Den er rimelig diskret, og indkastet er i siden og i en højde, så både børn og kørestolsbrugere kan benytte det. Flere af de andre containere er topbetjente og indkastet er i oppe i 120 cm.s højde.
VF 600 er ligeledes rimelig støjfri, og den er den, der suverænt afgiver mindst lugt (stort set ingen).

I næste uge (uge 3) vil vi gå en tur med Joca for at udpege nogle steder, hvor containerne eventuelt kan stå. Inden den tur, har medlemmer fra udvalget været ude at kikke, så vi er forberedte.

På afdelingsmødet d. 30. marts er dette et punkt på dagsordenen.

 

Du kan bl.a. se en VF-600 ved de to nye byggerier på/ved Banegårdspladsen. Du kan også se den her: https://joca.dk

 

Ladestandere

Det var vores opdrag at finde ud af muligheden og prisen for ladestandere i Lundegården. Heldet var med os, da staten havde sat en pæn sum penge af til at hjælpe almene boliger til at kunne etablere ladestandere. Vi søgte puljen og har fået tildelt 140.000 kr. Vores egen andel anslås til at være ca. 700.000 kr.

Det bliver fire ladestandere med hver to kabler. Dvs. otte biler kan lade op på en gang.

Placeringen er bag frisør, fodterapeut m.fl.

På afdelingsmødet d. 30. marts er dette et punkt på dagsordenen.

 

P-pladser

“Tag ikke p-båse! Lav hellere nogle flere.”

Dette forsøger vi på. Vi har kontaktet politiet for at høre, om det er tilladt at lave p-båse midt på de enkelte p-pladser: Det er lovligt, hvis vi overholder diverse regler. Bl.a. skal udrykningskøretøjer kunne komme rundt, og der skal en passende aktionsradius, når vi skal ind og ud af båsene.
Så det arbejder vi naturligvis også videre med.

 

Medlemmer

Eva Kolding

Elsebeth Storm

Nils Bøtner

John Storm

Thomas Lindskow

Per Nielsen

Bjarne Kristensen

Kenneth Solhof-Nielsen

Erik Sønderlev