Grill og åben ild

Sommeren er over os… og vi vil alle gerne nyde vores haver.

Men husk, at det, du nyder, måske ikke er lige så rart for naboerne. Det gælder ikke kun musik, men også grillning, bålfade og udendørs pejse.

Det er ikke alle, der synes om røgen – der er nogle, der ikke kan tåle den.

Tag derfor hensyn, når du skal grille eller have gang i bålfadet/den udendørs pejs.

Prøv at holde røgen på et minimum. Det kan du gøre ved at lade være med at tænde op i kulgrillen, bålfade og udendørs pejse vha. sprittabletter, men tændblokke, som er mere miljøvenlige, og som ikke lugter så kraftigt. I bålfade og udendørs pejse skal der bruges tørt, rent træ. Det ryger ikke så meget som fugtigt træ og diverse andre ting.

Hvis det blæser, kan det være, at bålfadet/den udendørs pejs – hvor hyggeligt det end er – ikke skal tændes. Reglerne for bålfade mm. siger: ”Hold øje med vinden! Hvis vindhastigheden ligger mellem 5,5 og 10,7 m/s, så skal afstandene nævnt ovenfor fordobles i den retning som vinden blæser. Hvis vindhastigheden overstiger 10,7 m/s, så er det ikke tilladt at lave bål i dit bålfad. Har du allerede tændt bålet, så skal det slukkes omgående.”

Hverken bålfade eller udendørs pejs må have en diameter på over 80 cm. Hvis de er større, må de ifølge loven ikke benyttes i Lundegårdens haver, da der så skal være mindst 10 m. til bygning eller andet brandbart materiale. Hegn, træer og buske tæller her også med til brandbart materialer.